Graumann

Elegant og tidløst. Individualitet til alle kvinder til alle tider.


Hanne Graumann designer tøj efter devisen: Det er ikke tøjet, der skaber kvinden, men kvinden der kreerer sin helt egen individuelle stil. Forståelsen og respekten for en kvindes mange facetter kombineret med sexede, underspillede og sofistikerede tøjkollektioner gør Graumann i stand til at klæde alle slags kvinder på, mødre som døtre, veninder og professionelle erhvervskvinder.
Hanne Graumann finder især sin inspiration fra en mangeårig interesse for vintagetøj, både hvad angår de unikke mønstre, fine stofvævninger, arkitektoniske draperinger og de mange detaljer, tøj fra forgangne tider besad.
Graumann-design er elegant, let og kvindeligt tøj, der kan dresses op eller ned med mere rå input fra street-style looks.